Kropsbehandling
Du er velkommen hos mig, uanset om du oplever konkrete symptomer, eller blot længes efter mere ro og kontakt til dig selv.
Nogle kommer efter hjernerystelse, piskesmæld, diskusprolaps eller andre fysiske belastninger, hvor kroppen stadig er i alarm. Andre mærker stress, træthed eller en følelse af at være på overarbejde indeni. Nogle kommer ganske enkelt, fordi de savner nærvær og ønsker at mærke sig selv igen.
Hos mig kan der blandt andet arbejdes med:
Fysiske spændinger og smerter.
Stress og overbelastning.
Følelsesmæssig uro og indre spændinger.
Oplevelsen af at have mistet kontakten til sig selv.
Du behøver ikke have en bestemt årsag eller klar problemstilling. En behandling hos mig handler ikke kun om symptomer.
Det handler om at skabe tryghed og forbindelse - indefra.
Mine behandlinger tager udgangspunkt i det hele menneske, både den fysiske krop, nervesystemet, følelserne og sindet.
Under en behandling lytter jeg til kroppen, vævet, åndedrættet og det felt der opstår mellem os. Jeg har fuld tillid til at det, der har størst behov for at blive mødt, træder frem, både fysisk, følelsesmæssigt eller noget mere subtilt og ordløst.
Jeg arbejder nænsomt og intuitivt. Mine hænder følger ikke en fast protokol, men følger det, der viser sig, og følger med i det
tempo, systemet er trygt ved. Med teknikker fra kraniosakralterapien retter jeg nænsomt skævheder og fastlåsninger op,
løsner spændinger i muskler, bindevæv og organer.
Jeg arbejder med én klient ad gangen. Din oplevelse får min fulde opmærksomhed. Hver behandling er unik og tilpasset dig.
Dette skaber et rum, hvor du kan mærke, sanse og blive mødt uden forstyrrelser,
og hvor kroppen får tid og plads til at fortælle sin historie.
En behandling hos mig er en helhedsoplevelse,
ikke en hurtig 'fix mig lige´ oplevelse.
Uden en fast tidsramme, men typisk omkring 2-2,5 time,
får du tid, ro og støtte til at komme i dybere kontakt med dig
selv og kroppen. Jeg afslutter ikke, fordi klokken siger det,
men når kroppen har fundet et naturligt sted at lande.
Jeg arbejder med én klient ad gangen, så du altid
får min fulde opmærksomhed.